Du er her

Leje af lokaler

Kedelhuset, Silkeborg nye livescene for rytmisk musik, er beliggende i historiske bygninger på Papirfabrikken.
Det rustikke og rå udtryk tilbyder den perfekte ramme til kulturelle arrangementer, konferencer, m.m., med deltagerantal på op til 500 personer.

Salen har plads til 500 stående personer ved koncerter, men rummet kan indrettes fleksibelt så det imødekommer behov ved både større og mindre konferencer og møder. Salen er udstyret med moderne, teknisk udstyr inkl. projektor, lærred, trådløse mikrofoner mv. Der er etableret bar i salen med bredt udvalg af drikkevarer. Læs mere om salens indretning her.

Foyeren er indrettet med billetsalg og bar. Det rå look gør rummet til et helt unikt velkomstareal, hvor der også kan etableres cafémiljø med borde og stole.

Skorstensloungen med den 45 m høje skorsten fra 1903 er indrettet med caféborde og loungemøbler. Der er pejs i skorstenen og det er også her man finder vores bordfodbold. Rummet kan bruges kreativt i forbindelse med møder, hvor der er brug for pauser og afbræk. Eller måske er det her, mødedeltagerne samles om kulinariske indslag?

Backstage. På 1. sal er der indrettet backstageområde. Et smukt, lyst lokale med samme industrielle kvalitet, som den øvrige bygning, giver kant til dine mødeaktiviteter. Rummet er indrettet med whiteboards, flipover, mødeborde etc. og der kan opstilles projektor og lydudstyr.

Toilet/garderobe. I kælderen findes toiletter og garderobe. 

Internet. Der er gratis wi-fi i hele huset.

Handicapadgang. Huset har elevator, der er handicaptoilet og reserverede handicap-p-pladser tæt på huset.

Parkering er lige ved døren. Se mere her.

For leje af lokaler, kontakt Malene Fisker, malene@jmts.dk eller 8920 3060.