Du er her

Yellowjackets (US)

01/11/2019 - 20:00    

Fredag 1. november 2019 kl 20.00
Siddende koncert, Kedelhuset, Silkeborg.
Dørene åbner kl 19.00
Billetpris: kr. 370,- inkl. gebyr


Et af historiens største fusionsjazzorkestre giver deres eneste koncert i Jylland i Kedelhuset, Silkeborg. Yellowjackets har over 30 albums og 17 Grammy-nomineringer bag sig, som bevidner bandets særstatus i en genre, der også rummer kunstnere som Chick Corea, Brecker Brothers, Spyro Gyra, Pat Metheny og Weather Report.

Yellowjackets har siden starten i 1981 udviklet sin helt egen imødekommende lyd, hvor elementer fra smældende funk, lækker R&B og moderne post-bop jazz smelter sammen til en stor og meget varieret musik. De første to år var orkestret centreret om guitaristen Robben Ford, men siden har saxofonen taget over som signatur-instrumentet i bandet, som har haft utallige prominente gæstemusikere.

Weather Report-trommeslageren Peter Erskine, guitaristen Mike Stern og bassisten Felix Pastorius har været blandt gæstemusikerne og siden 1990 har saxofonisten Bob Mintzer været fast medlem.

Yellowjackets har base i Los Angeles og udgav deres seneste cd, 'Raising our voice', i 2018.

Lyt på youtube: https://youtu.be/QdbCf76wlKU??????? 

Line-up:
Bob Mintzer, saxofon
Russell Ferrante, keyboards
Dane Alderson, bas
Will Kennedy, trommer


Arr. Kedelhuset