Du er her

Mezzoforte

25/05/2018 - 20:00    

Mezzoforte
Fredag 25. maj 2018, kl 20.00 - døren åbner kl. 19.00
Stående koncert.
Billetpris: 295 kr. inkl. gebyr

Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit 'Garden Party' i 1983, og var det første band fra Island der turnerede internationalt med stor succes. Mezzoforte viste verden hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skal lyde, og det har de gjort lige siden! Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer.

Eythor, Fridrik, Johann og Gulli udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20'ere da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz / rock drengene fra Reykjavik har nu holdt sammen i 40 år.

Det var Steinar Berg der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med 'Garden Party' der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron. 

Mezzoforte nåede en 17. plads på pop-hitlisten, hvilket er enestående for et instrumentalnummer! Nu planlagde bandet en international strategi i samarbejde med pladeselskabet, som bl.a. resulterede i heftig turnevirksomhed, der indeholdt alt fra skrigende fans i Japan til et hav af festivaljobs med så prominente navne som Spyro Gyra, Steps Ahead og Passport som support. 

Sidenhen har Mezzoforte samarbejdet med en imponerende liste af musikere. Og det giver ikke mening at tale om reunion, for Mezzoforte blev bygget til at holde fra starten af!

Drengene fra Island leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer, og Mezzoforte er således den lækre lyd af sportslørdag bare live, tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde!

Funk / jazz festen er tilbage!