Du er her

BOYD on BACHARACH

22/02/2018 - 20:00    

Et orkester der hylder Burt Bacharachs utroligt elegante kompositioner besøger Kedelhuset. Lyt til udødelige klassikere som What the world needs now, Close to you, Alfie og Raindrops keep falling on my head i lækker ny jazz-indpakning.

Orkestret er sammensat af nogle af Danmarks allerfineste navne:
Søren Bebe på tangenter. Jesper Riis på trompet. Jesper Bodilsen på bas. Anders Mogensen på trommer og Lone Boyd, vokal.

Lone Boyd er fra den nye generation af danske jazz-sangerinder, der kan deres teknik til fingerspidserne og samtidig kender jazzhistorien ud og ind. Hun dufter lidt af Sarah Vaughans nerve og modige melodiske genveje, Chet Bakers tilbagelænede elegance, Nancy Wilsons fortællekunst og ikke mindst Monica Zetterlunds melankolske sødme. Men hun økonomiserer smagfuldt med godterne til fordel for sin egen meget naturlige og klare stemme. Hun undgår behændigt de værste popfraser og giver hver sætning sit eget velovervejede, personlige twist. Der er dybde. Man tror på hende.

Glæd dig til en jazz-aften på højt niveau i Silkeborg under den landsdækkende Vinterjazz-festival 2018!

 

 

Torsdag 22. februar kl. 20.00 - dørene åbnes kl 19.00
Siddende koncert i Kedelhuset
Billetpris: kr. 140,- inkl. gebyr. / unge under 25: kr. 75,- inkl. gebyr
Varighed: Ca. 2 x 45 minutter

Arr. Kedelhuset