Du er her

Bisse

31/03/2018 - 20:00    

Lørdag, 31. marts 2018, kl 20.00 - døren åbner kl. 19.00.
Stående koncert, Kedelhuset, Silkeborg.
Billetpris: 175 kr. inkl. gebyr

Fuldt Flor Tour bringer Bisse rundt i Danmark og heldigvis også til Kedelhuset i Silkeborg. Med nyt materiale fra et kommende album er der her virkelig tale om en unik koncertbegivenhed i Søhøjlandet.

Bisse har i lang tid haft mange anmelderes og koncertgængeres fulde opmærksomhed. Foruden en lang række spillesteder i Danmark har Bisse og hans bande lagt vejen forbi et udsolgt Store Vega samt festivaler som Northside, Musik i Lejet og Smukfest. Under overskriften Bisse bjergtog Store Vega med en livsbekræftende koncert uddelte Soundvenue 6/6 stjerner til sangeren ved førstnævnte udsolgte koncert i maj.

Med samme entusiasme anmeldte Berlingske Tidende Bisses koncert på Northside med ordene Kong Bisse af Northside og ved årets Gaffapris udmærkede sangeren sig med en særpræget og intens liveperformance, der var på de flestes læber efterfølgende.

Senest udgav Bisse albumforløberne Legeaftale og Bjælkehuset, der begge strøg i direkte A-rotation på P6 Beat. 19. september spiller sangeren en eksklusiv indvielseskoncert for det kommende barndomsalbum 19.6.87, der udkommer i slutningen af september.

Arr. Kedelhuset